Lørdag den 5. september 12.30
For første gang spiller det internationale/skandinaviske Norbert Susemihl Jazz og Blues Band i Djurslands Jazzklub. Det sker til frokostjazz lørdag den 5. september kl. 12.30 på Hotel Marina i Grenaa. De seks musikere er fra USA/Danmark, Australien/Danmark og Sverige.
Kapelmesteren, trompetisten Norbert Susemihl, spillede første gang i New Orleans i 1978, hvor han også har indspillet plader og spillet med mange kendte musikere, både unge og gamle. Han har også tourneret over det meste af verden og anses som en af de ledende trompetister i New Orleans-musikken. Bandet er kendt for deres høje, musikalske standard og sceneoptræden, så der er noget at se frem til – også i september.
Besætning:
Norbert Susemihl – trompet og vocal
Chris Tanner – clarinet og vocal
Hans Ingelstam – trombone
Sven Erik Lundequist – piano og vocal
Jens Kristian Andersen – kontrabas
Martin Klausen – trommer
Tilmelding: Bodil Bach – mail: b.bach@outlook. dk eller telefon 61 79 21 57 senest onsdag den 2. september kl. 12.00.
Pris: Medlemmer:100 kr. – Ikke-medlemmer: 150 kr. – Frokost: 145 kr.
Du behøver ikke at spise for at høre koncerten, men du skal tilmelde dig hos Bodil, så vi kan sikre dig en plads. Også selv om du har betalt. Det er nemlig ikke en tilmelding.