Lørdag den 1.august kl. 18.00
Vi kender dem så godt, River Jazz og Blues Band, og de spiller så godt. Det kan fastslås, da de har spillet flere gange i Djurslands Jazzklub. Det gør de igen til sommerjazz – forhåbentlig udendørs på Hotel Marina i Grenaa lørdag den 1. august kl. 18.00.
River Band, som de kaldes i dagligdags tale, blev startet i 1971 af musikere fra Holstebro og Lemvig. I dag er de seks musikere hentet i hele Jylland. De har gennem årene udviklet en særlig spillestil. Ved siden af den traditionelle jazz også jump, latin og jive. Ud over sammenspillet og arrangementerne præger sangen repertoiret. Vokalisterne er kapelmesteren, trompetisten Torben Lassen og basunisten Allan Bjerregaard. Det var i øvrigt Torben Lassen, der startede orkestret for 55 år siden.
River Band har spillet overalt på de danske jazz-scener og mange steder i udlandet. Bl.a. i New Orleans, Sverige, Norge, Tyskland, England og sågar på Svalbard.
Så glæd dig til River Bands sommerjazz og forhåbentlig godt sommervejr
Besætning:
Torben Lassen- trompet og sang
Filt Kristensen – saxofoner og clarinet
Allan Bjerregaard – trækbasun og sang
Jens Nørholm – klaver
Jørgen Nielsen – kontrabas og basguitar
Tobias Leonardo Pedersen – trommer
Tilmelding: Bodil Bach – mail: b.bach@outlook. dk eller telefon 61 79 21 57 senest onsdag den 29. juli kl. 12.00.
Pris: Medlemmer:100 kr. – Ikke-medlemmer: 150 kr. – Frokost: 145 kr.
Du behøver ikke at spise for at høre koncerten, men du skal tilmelde dig hos Bodil, så vi kan sikre dig en plads. Også selv om du har betalt. Det er nemlig ikke en tilmelding.